1,9 milliarder mennesker så EM-fodbold på tv

I gennemsnit blev hver kamp ved sommerens EM-slutrunde set af over 100 millioner mennesker verden over.

Danmark nåede ved EM frem til semifinalen. (Arkivfoto)

Danmark nåede ved EM frem til semifinalen. (Arkivfoto)

KØBENHAVN:1,9 milliarder mennesker så i sommer en EM-kamp i fjernsynet.

Det skriver Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), som står bag europamesterskaberne i fodbold, på sin hjemmeside.

Det svarer til cirka en fjerdedel af verdens befolkning.

Finalen på Wembley, hvor Italien besejrende England, havde i gennemsnit 328 millioner seere, mens alle EM-kampene i gennemsnit blev set af over 100 millioner.

Lægger man seertallene for alle kampe sammen, giver det i alt 5,2 milliarder seere, oplyser Uefa, men her kan den samme person godt optræde flere gange.

- De fantastiske seertal viser den massive appel, EM har. Ikke kun i Europa, men i verden, siger Uefas marketingsdirektør, Guy-Laurent Epstein, på fodboldforbundets hjemmeside.

- Turneringen har et globalt publikum, der bliver ved med at vokse, især i Nordamerika og Asien, hvor EM-fanbasen bliver større.

Uefa oplyser, at seertallet i Kina voksede med 43 procent sammenlignet med EM i 2016, mens det i USA steg med 32 procent. I Indien var der også langt flere seere end for fem år siden. Her registrerede Uefa en stigning på hele 229 procent.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.