-1. deling sanitet den bedste deling du har set

Morgenvækningen er et kanonslag, maven er tom og øjnene tunge - Kim Korgaard er på rekrutøvelse

VESTER TORUP: Klokkern er 08.08. Værnepligtig Kim Korgaards ansigt ligner en uredt køje hjemme på Alborg Kaserner. Men der er langt til den varme køjeseng, for Kim Korgaard befinder sig midt ude i en diset Vester Torup Klitplantage, hvor der ikke er skruet op for varmen. En situationsrapport på Kim Korgaard. Den 20-årige har været afsted på rekrutøvelsen sammen med 500 andre værnepligtige siden mandag morgen klokken 4.30, hvor han og kammeraterne blev vækket af et kanonslag. Samme vækkeur benyttede befalingsmændene denne morgen. Kim Korgaard har indtil videre sovet omkring fem timer. Og udover lidt jordbærgrød denne morgen har han de sidste tre dage omsat et par frikadeller og nogle kartofler med brun sovs. Maven knurrer - Maven siger hele tiden grrrrr, man kan godt mærke den er tom, siger Kim Korgaard, der er camouflagefarvet i hele hovedet. Sulten nager akurat som støvlerne, der har givet et par vabler. Og det er netop taktikken hos premiereløjtnant Trærup at presse de værnepligtige på mad og sult under øvelsen, der er med til at afslutte de tre måneders rekruttid. Ryge, ryge og ryge Men det er nu ikke maden eller søvnen, Kim Korgaards tanker marcherer omkring. - Jeg skal hjem og ryge så mange cigaretter i weekenden, at jeg ikke kan sige noget på mandag. Desuden savner Kim Korgaard sine trommer helt vildt. Han er trommeslager i bandet ”Music for the pressious”. Musikken har han brugt siden NORDJYSKE sidst var på besøg. Nu har han nemlig skrevet en sang sammen med sodaterkammeraten Rasmus Kjølby. Sangen er med til at holde humøret oppe i kulden. - 1. deling sanitet, den bedste deling du har set, lyder et af versene. Kim Korgaard har bl.a. været udsat for tåregas, han har marcheret kilometervis med 25 kilo opbakning, og han har vadet 10 meter over en sø. Og der skulle en del overtalelse til at komme over søen, fortæller premiereløjtnanten. Uhyggeligt mørke Desuden er der mørket, der sænker sig totalt over træerne og lyngen som et gigantisk mørklægningsgardin. Kim Korgaard er ikke begejstret for det buldrende mørke. Humøret er højt, når det er lyst, men det går ned sammen med solen. Problemet er, at Kim Korggard engang så en gyserserie, og siden har han været bange for mørket. Han ser kort sagt mennesker i mørket, der ikke er der. Problemet er blevet løst ved at nogle af kammeraterne går tæt på og taler med ham. På en øvelse skal Kim Korgaard og gruppen finde miner i terrænet. Og det lykkes hurtigt. -Giv mig et koordinat, så styrter jeg ud efter den, råber en af de værnepligtige. - Sådan skal det være min herre, lyder det fra befalingsmanden. Fodbad Bagefter må der hviles. - Det I gør nu er, at få noget at drikke, sørg for, at der altid er noget i flasken. Få kigget på jeres fødder. Flere af de værnepligtige er blevet sendt hjem bl.a. på grund af vabler. Derfor får de værnepligtige også en direkte ordre om et fodbad, når de kommer hjem på kasernen. Desuden får de ordre om at børste tænderne. - Så har I en god ånde, når næstkommanderende kommer, så hun ikke besvimer. Turen går ind terrænet, hvor en observationsøvelse venter. Befalingsmanden forklarer. En af de værnepligtige har spørgsmål. - Er der nogen, der har forstået opgaven, der kan forklare manden det bagefter, råber han. Ved at være mør Det er tydeligt, at gruppen er ved at være mør. Befalingsmanden fisker en lakridspolet op af lommen og ind i munden. Den søde duft af den runde lakrids hænger i luften, og de værnepligtige skyder sultne blikke afsted. Ved 10-tiden renser soldaterne geværer, selvom de ikke alle har brugt geværet. - Jeg har ikke skudt nogen bønner af, selvom jeg har 100 med, siger Kim Korgaard. - I mit næste liv vil jeg ikke være værnepligtig, hvisker en af soldaterne fra vejsiden. To soldater, Laursen og Nilesen, er blevet væk. - Har I et kompas med Laursen, skift, råber en af sergenterne over radioen. De finder dog tilbage senere. Snakken falder igen på mad. - Dem der har frikadeller og brun sovs tilbage, hånden i vejret, lyder det fra sergenteleven. Det er tid til at bryde op igen. En af soldaterne forsøger at få rygsækken på. - Åh det pis. -Hvordan er humøret P.V., spørger Korgaard. - Højt og stadig stigende, lyder svaret. Mavebøjninger Senere går turen gennem plantagen ned til havet, som man hele tiden har buldret i baggrunden. Ved vandet er det tid til idræt. Flagene skal erobres, og der varmes op med mavebøjninger. - En og to og tre og fire og fem og seks, mere seks, mere seks, mere seks råber sergentelev Christensen. Selvom Kim Korgaard ligger med det grøn- og sortmalede ansigt nede i sandet, efter tre dage nærmest uden søvn og mad, er han ved at vænne sig til sodaterlivet. - Det har været hårdt. Det er blevet meget mere intensiveret. Kæft, trit og retning Men efter mere end to måneder i trøjen, ved han også, at militæret ikke er fremtiden. - Alt den autoritet, kæft, trit og retning. Det er ikke mig. Økonomien er heller ikke, hvad den har været,Byturene til Jomfru Ane Gade koster. Kim Korgaard får 6200 kroner, og det sætter en begrænsning for byturene. - Vi tager hjem til Aars og spiser, når vi kan nå det. Det er ligesom billigere at komme hjem og spise fra mors kødgryder, siger han. Kim Korgaard er begyndt at se frem til juleferien. 19. december får han fri, og han behøver ikke at pudse støvler før 5. januar igen. - Ingen vagter i julen, det bliver helt vildt fedt.