1. maj er fyldt med traditioner

De lokale socialdemokrater i Thisted mødtes sædvanen tro i HK Huset i Thisted til rundstykker, kaffe og en morgenbitter

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Metalformanden Erik B. Christensen var til stede, og det samme var formanden for arbejdsmarkeds- kulturudva

THISTED:Omkring 30 socialdemokrater fra overvejende partiforeningen i Thisted med årelange medlemskaber troppede traditionen op i Sofiegade i Thisted, hvor HK Huset har adresse, og som de lokale socialdemokrater de seneste mange år har brugt til at tage hul på arbejderbevægelsen mest betydningsfulde dag.

Dagen blev indledt i gården, hvor Dannebrog strøg til tops, mens de 30 socialdemokrater med besvær sang ”Der er ingenting, der maner, som et flag, der til top....”

Derefter bevægede forsamlingen sig op til mødesalen med rundstykker, kaffe og morgenbitter.

Overraskende mødte der flere op end forventet, og et sendebud smuttede over til Guldbageren i Vestergade. Morgenbitter var der nok af...

Og så sang partiforeningen ”Når jeg ser et rødt flag smælde...”, mens de ventede på det lokale folketingsmedlem Simon Kollerup, der begyndte sin dag i Nykøbing.

Den socialdemokratiske partiforening Thisted Nord mødtes privat hos formanden Vagn Nørgaard.

Formanden kunne under kaffen meddele medlemmerne, at foreningen har tilsendt en indbydelse til statsminister Helle Thorning-Schmidt om genvisit på Nors Kro til kaffe og lagkage.

Der deltog 25 i sammenkomsten. Thisted Nord har 65 medlemmer.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.