1.sal t.v.

har boet i Bornholmsgade siden sommeren 2004. Her forsøger han igen at finde mening med livet

ØGADEKVARTERET:- Det vigtigste i livet er min søn. Erkendelsen falder i lejligheden på 1. sal til venstre og uden tøven fra en far, der har haft god tid til at tænke over tilværelsen, siden skilsmissen for et års tid siden. Inden da boede parret i Vodskov. Michael gik i skole i Sæby. Det var også her, han blev uddannet som slagter på det lokale slagteri. - Jeg var der i seks år. Det var hårdt, men jeg holdt ud, for man tjente godt, husker Michael, der en dag pludselig skiftede vognbane og kørte i en helt anden retning. - Jeg havde brug for en tænkepause og startede på VUC i Frederikshavn, inden jeg blev slidt helt ned på slagteriet. Det var i øvrigt her, Michael fandt den kvinde, der siden blev moder til hans søn. - Jeg har altid været kreativ anlagt og holder af at tegne og sætte farver sammen, så det faldt mig naturligt at gå nye veje på det tidspunkt. Michael uddannede sig til multimedieintegrator. Han stod fadder til websites, men der indgik også CD-rom produktioner og 3D-grafik i arbejdet. - Jeg landede et sted, hvor arbejdet interesserede mig. Sådan havde jeg aldrig følt det på slagteriet, hvor jeg kun var for pengenes og kammeratskabets skyld. Intet arbejde Da uddannelsen var tilendebragt, gik firmaet, Michael havde tilbragt sine praktikperioder i, fallit. Og der var ikke andet arbejde at få. - Arbejdspladser indenfor min branche i Nordjylland hænger ikke på træerne. Derfor blev Michael arbejdsløs - og har nu været det i et par år. - Jeg er begyndt at søge alt muligt i dag. Ikke bare indenfor mit felt. Jeg vil bare gerne have et arbejde og ud på arbejdsmarkedet igen så hurtigt som muligt. Det er først nu, et år efter skilsmissen, at Michael føler sig parat til at vende tilbage til en krævende arbejdsplads. Men han vedstår gerne, at han ikke er parat til at flytte til en anden landsdel for at blive arbejdsramt. Sønnen holder ham i Nordjylland. Ny tilværelse - Det er selvfølgelig hårdt at skilles fra et menneske, man engang elskede. For mig har det siden bruddet drejet sig om at bygge en ny tilværelse og et nyt hjem op, hvor min dreng kan lide at komme og være sammen med mig, siger Michael og former den hjemmerullede smøg, der længe har siddet mellem fingrene, mens han lader blikket vandre på de endnu tomme hvide vægge. - Når man tumler med den slags i livet, så har man nok at gøre. Jeg forsøger bare at få det bedste ud af min nye tilværelse og gøre tingene på min egen måde. Og nu behøver jeg jo ikke altid at spørge første, gå på kompromis eller blive enig med nogen! Når Michael ikke hænger genbrugslamper til billige penge op, får det gratis gulvtæppe til at passe eller sliber borde af, så besøger han venner og bekendte, laver egen rullepølse, partere en gris eller hiver lidt i nogle håndvægte. - Hvis jeg ikke laver noget, så bliver jeg kulret i hovedet. Jeg var noget død i sværen i månederne efter skilsmissen, men jeg føler som sagt, at jeg nu er kommet ud på den anden side. Jeg forsøger at få det bedste ud af singlelivet. Der er da noget godt ved at kunne bestemme over sin egen tid og slippe for nogle af de forpligtigelser, der følger med et parforhold, konstaterer Michael igen. Alenefaderen har omkring 1500 nettokroner til rådighed hver 14 dag til at dække mad, tøj, biografture og en kølig pilsner. - Så dem bliver der ikke så mange af. Jeg har aldrig været så fattig i mit liv før, men det går, for samværet med min søn betyder alt for mig i dagligdagen. Han bor her halvdelen af tiden. Heldigvis kan hans mor og jeg godt tale sammen om tingene og finde løsninger, så når du går, så skal jeg ud og hente ham fra skole. Så går vi herhjem og hygger os. Han tegner, eller vi sidder sammen foran computeren. Den er desværre ikke er koblet på Internettet, for det er der ikke råd til i øjeblikket. Vi laver også lidt lektier, men han går jo kun i første klasse, så der er ikke så mange, at det gør noget, fortæller Michael og smiler stille hen for sig her dagen efter folketingsvalget. Og han er rent faktisk i godt humør, for han er på "vinderholdet". - Jeg stemmer ikke bare efter, hvad der bare her og nu kan hjælpe mig. Jeg stemmer af ideologiske årsager, og jeg er overbevist om, at det er partiet Venstre, der er svaret på Danmarks problemer. Man kan ikke rigtigt længere sige noget om folk ud fra det kryds, de sætter. Jeg kender mange, som jeg, der shopper rundt mellem de politiske partier på samme måde, som vi shopper rundt i livet. Selv er jeg holdt op med at stræbe efter en karriere i sus og dus. Jeg satser mere på de mere jordnære ting i livet. Tid med min søn, familien og vennerne. Jeg ser frem til at møde en sød kvinde igen, som jeg kan holde af – og hvem ved, måske en dag få et barn med?