10.000 fisk døde ved giftudslip

Forurening 4. juli 2003 08:00

Frdericia , torsdag /ritzau/ 10.000 ørreder måtte lade livet, da Gammelby Mølleå ved Fredericia blev forurenet af sprøjtegift for godt en måned siden. Det mener amtets miljøvagt Bo Levesen efter at have opgjort skaderne. Forureningen skete, fordi en landmand hældte sprøjtegift ned i en grøft, der havde forbindelse til åen. - Det er en af de virkelig slemme sager. Giften har slået alt ihjel på en strækning på 4,5 kilometer, siger Bo Levesen til Kanal 94 i Vejle. Han sender nu sin rapport til politiet, som skal tage stilling til, om der skal rejses en sag mod landmanden, der allerede er blevet straffet økonomisk. - Uheldet kommer til at koste ham omkring 50.000 kroner, fordi åen blandt andet skal renses op, og der skal nye fisk i, siger Bo Levesen. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...