Frederikshavn

10.000 kr. budt for Krebs' plade

} FREDERIKSHAVN: 10.000 kroner for en plade. Det er godt nok mange penge, men de går til et godt formål. Netauktionen over Poul Krebs platinplade for 40.000 solgte eksemplarer af "På En God Dag" er i fuld gang og onsdag var højeste bud 10.000 kroner. Pladen sælges som tidligere omtalt via www.arenanord.dk i forbindelse med Støt Asien-koncerten i Arena Nord 23. februar. Der kan bydes på pladen indtil 22. februar klokken 12.00.