10.000 kr. i falske sedler

4. september 2007 06:00

{ KØBENHAVN: Da betjente natten til mandag besluttede at se nærmere på en bil i Birkerød fandt de 10.000 kroner i falske sedler. I bilen sad to mænd, og den holdt parkeret nær et sted, hvor der blev begået indbrud. En politipatrulje fattede derfor mistanke til mændene og besluttede at ransage bilen. De falske penge i form af 1000 kronesedler lå i en kortbog. Den ene af mændene i bilen blev sent mandag fremstillet i grundlovsforhør. Her nægtede han sig skyldig i pengefalsk. - Han sagde, at han havde vundet pengene i spil på et værtshus, men han kunne ikke huske hvor eller hvornår, siger anklageren. Dommeren besluttede at opretholde anholdelsen af manden, der er midt i 20’erne, i tre døgn. I den tid skal politiet forsøge at klarlægge sagen nærmere./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...