10.000 kr. til nyt museumskoncept
Opdateret 25. november 2016 kl. 08:32
Spillemands-, Jagt- og Skovbrugsmuseet i Rebild har modtaget 10.000 kr. fra Jutlander Banks Gavefond. Pengene er bevilget til brug for det igangværende planlægningsarbejde om udvikling af museerne omkring parkeringspladsen i Rebild.
I samarbejde med museumsudviklingsfirmaet MMex fra Aarhus arbejdes der med en udbygning af kulturmiljøet omkring Spillemands-, Jagt- og Skovbrugsmuseet og Blokhusmuseet med henblik på at sikre udvikling og modernisering af formidlingen fra de to museer og dermed øge interessen for kulturhistorien i Rebild og Rold Skov-området til gavn for såvel lokalbefolkning som turister.
Udover firmaet MMex deltager Spillemands-, Jagt- og Skovbrugsmuseet, Blokhusmuseet, Rold Skov Natur- og Kulturcenter og repræsentanter fra Rebild Kommune i projektarbejdet.
Der forventes en konkluderende rapport i første kvartal af det nye år.
De to museer har samlet i alt 50.000-60.000 kr. sammen til at udvikle det nye museum. Blandt andre har også Rebild Kulturråd bevilget 10.000 kr.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.