Sindal

10.000 kroner i mølleaktier

SINDAL:Spar Nord Fond har givet tilsagn om at give 10.000 kroner til at købe aktier i Sindal Mølle, og dermed er møllebestryelsen kommet et bette nøk længere op imod målet at indsamlet 250.000 kroner til at gøre møllen gældfri. - Det er et godt og lokalt projekt, som fonden gerne vil støtte. Jeg håber at det kan give indsamlingen et skub og lidt optimisme til de folk, der har gjort et stort arbejde med møllen, Birger Frederiksen, leder af Spar Nords Sindal-filial. Han henvendte sig selv til fonden og spurgte til muligheden, og det var en glad mølleformand Knud Gammelgaard, der forleden tog imod beskeden. Indsamlingen fortsætter i den kommende tid, blandt andet ved at møllebestyrelsen næste lørdag formiddag holder åbent hus i møllen.