10 3D-film til resten af året

fakta

Trods meldinger om at indtjeningen på 3D-film er faldende på verdensplan bliver efteråret i biograferne fyldt med film i tre dimensioner. Inden nytår kommer der 10 film i 3D, og der er tale om vidt forskellige fil. Nordjyske Stiftstidende vover at vurdere forventningerne til dem alle med et tal fra 1 til 10, hvor 10 er den vi forventer os mest af. 23.9: "Resident Evil: Afterlife" - Milla Jovovich i den uendelige og meget kedelige filmserie kan formentlig ikke løftes om så hun optræder i tre, fire eller fem dimensioner. Forventningsfaktor: 2 7.10: "Despicable Me" - Steve Carell lægger stemme til grovkornet animationsfilm. Ja tak. Forventningsfaktor: 7 7.10: "Piranha" - Piratfisk spiser mennesker. Vandet farves rødt og arme og ben flyver ud i salen. Uhmmm. Forventningsfaktor: 8 4.11: "Legenden om vogterne - ugler fra Ga'Hoole" - Titlen virker ikke tillokkende, men Zack Snyder "Watchmen" og "300") bag kameraet lover godt. Forventningsfaktor: 6 4.11: "Saw" - Åh nej, ikke flere flækkede hoveder og tamme tidsindstillede dødsmaskiner. Forventningsfaktor: 1 18.11: "Harry Potter og Dødsregalierne, del 1" - Der går næppe skår af Harry Potter uanset om filmene er i 3D eller ej. Forventningsfaktor: 8 2.12: "Jackass" - Bedømmelsen kommer i sidste ende an hvilke af deres egne legemsdele Jackass-drengene sender ud i hovederne på os… Forventningsfaktor: 5 16.12: "Mega Mind" - Alt for flittige Will Ferell lægger stemme til endnu en animationsfilm. Forventningsfaktor: 5 16.2: "Tron Legacy" På papiret savner vi ikke Tron, men hvis vi skal overraskes fra den kant lyder 3D som en god idé. Forvetningsfaktor: 7 25.12: "Narnia: Morgenvandrerens rejse" - Efter en sløj klichéfyldt film nummer to i serien er forventningerne til den tredje film på et moderat niveau. Forventningsfaktor: 4