10 år med fodbold-skolen

Fodbold 29. juni 2003 08:00
HALVRIMMEN: Når Dansk Boldspil Unions Fodboldskole starter på mandag i og omkring ØAH Hallen, vil optakten blive ekstra festlig. Halvrimmen kan sammen med 45 andre klubber landet over denne gang kan fejre 10 års jubilæum, som blandt andet vil blive markeret ved besøg af en repræsentant fra DBU. Selvom skolen i Halvrimmen fra og med sidste år blev opnormeret fra 96 til 112 deltagere, var den også i år udsolgt allerede for et par måneder siden. Halbestyrer Kurt Mølgaard, der også er leder af fodboldskolen, kan berette om tilmeldinger helt fra Roskilde, Vejle og Århus. - De har jo nok familie her på egnen, tilføjer han lunt, og han fortæller, at der igen i år er overraskelser til de unge fodboldspillere. - Men den røber vi naturligvis ikke i avisen, slutter han.nck
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...