10 års fængsel for drabsforsøg på betjente

EMNER 12. september 2002 08:00

København, onsdag /ritzau/ To udenlandske mænd med henholdsvis fransk og algerisk baggrund blev i dag af Østre Landsret hver idømt 10 års fængsel. Et nævningeting kendte de to mænd skyldige i at have røvet Jyske Banks afdeling på Frederiksberg i juni sidste år. Samtidig blev de dømt for at have forsøgt at dræbe to betjente med skud under den efterfølgende flugt. En tredje franskmand blev frifundet for anklagen om drabsforsøg, men fik fire år og seks måneders fængsel for sin rolle i røveriet. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...