Litauen

10 års fængsel for sjælden narko

NYKØBING FALSTER: En litauisk mand fik fredag 10 års fængsel for indsmuglingen af 14,5 kilo af det kraftige stof metaamfetamin, der indtil videre er forholdsvist ukendt i Danmark. Den 38-årige litauer blev afsløret, da hans bil blev skannet af Skats mobile containerskanner. Den opdagede et hulrum under bagagerummet, hvor narkoen lå skjult, da han ankom til Danmark med færgen til Gedser. Han ankede dommen. /ritzau/