10 anholdte efter store julefrokostaften

Politiet betegner nattens julefester som forholdsvis fredelige

 <i>Lars Pauli</i>

Lars Pauli

NORDJYLLAND:Der var gang i julefrokosterne rundt om i Nordjylland fredag, men selvom det var en af de helt store julefrokostaftener, så melder politiet om en forholdsvis fredelig aften.

10 anholdte blev det til i nattens løb for beruselse, småslagsmål og gadeuorden, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Bruno Brix.

I Jomfru Ane Gade havde en 28-årig lommetyv udset sig julefrokostgæstene som ofre. Men en 44-årig kvinde opdagede, at manden havde været i hendes lommer og tilkaldte politiet.

Ordensmagten fandt kvindens mobiltelefon og bilnøgler på den 28-årige, der blev anholdt og sigtet for tyveri.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.