Udland

10 dræbt da militærfly styrtede ned i Yemen

Et militærfly er forulykket nær lufthavnen i Yemens hovedstad, Sanaa. Alle 10 om bord meldes dræbt.

10 dræbt da militærfly styrtede ned i Yemen

Et militært transportfly forulykkede onsdag morgen tæt ved Sanaa lufthavn i Yemen, oplyser en embedsmand i lufthavnen til Reuters.

De 10 mennesker om bord på flyet blev dræbt. De var alle militært mandskab.

En talsmand for hæren bekræfter oplysningerne i en meddelelse offentliggjort af Yemens forsvarsministerium.

Transportflyet styrtede ned i Hasaba-distriktet nær hovedstaden, efter at det havde oplevet tekniske problemer.

- Flyet forsøgte at lande i et tomt område i Hasaba, men på grund af et teknisk problem styrtede det ned, og 10 besætningsmedlemmer døde, siger embedsmanden.

Ambulancer kørte i hast til stedet, hvor en stor menneskemængde hurtigt samlede sig.

Øjenvidner siger, at flyet - der var af typen Antonov - udbrændte fuldstændig, og at tyk, sort røg fra det brændende fly indhyllede hele området.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst