Udland

10 er dræbt under det værste angreb i Gaza

Tre kvinder, seks børn og en mand er fundet døde efter et israelsk luftangreb på hus i Gaza.

10 er dræbt under det værste angreb i Gaza

Ti palæstinensere er dræbt under et israelsk luftangreb mod et hus Gaza, oplyser læger.

Det er det højeste antal døde under et enkelt angreb under de seneste fem dages kampe.

En talsmand for den israelske hær siger, at han er ved at tjekke oplysningen.

Lægerne oplyser, at de dræbte er tre kvinder, seks børn og en mand.

De befandt sig i en tre-etagers bygning under angrebet.

Redningsfolk er stadig i gang med at gennemsøge det sammenstyrtede hus i håb om at finde folk, som muligvis stadig ligger begravet under murbrokkerne.

Den israelske luftoffensiv i Gaza har været i gang siden onsdag.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.