Folkeskole

10. klassecenter flytter til Handelsskolen

Frederikshavn Kommune lejer sig ind på Handelsskolen og flytter 10. klasse fra Hånbækvej

10. klassecentret flytter nu fra Hånbækvej til Frederikshavn Handelsskole. Arkivfoto: Peter Broen
10. klassecentret flytter nu fra Hånbækvej til Frederikshavn Handelsskole. Arkivfoto: Peter Broen Peter Broen

FREDERIKSHAVN: Elever, der ønsker at gå i 10. klasse i Frederikshavn Kommune, skal efter sommerferien møde ind på Frederikshavn Handelsskole. 10. klassecentret flytter fra Hånbækvej til Frederikshavn Handelsskole. Det erfarer NORDJYSKE.

Som tidligere omtalt måtte kommunen opgive planerne om at udlicitere 10. klasse til EUC Nord, som det ellers blev besluttet i forbindelse med budgetlægningen for 2017.

De økonomiske beregninger, der viste, at kommunen kunne spare et par millioner ved at udlicitere 10. klassecentret, viste sig ikke at holde stik, så den plan blev droppet, og kort tid efter blev den ansvarlige direktør for området, Heidi Becker-Rasmussen, afskediget.

Medarbejderne orienteret

Nu har kommunen så indgået en aftale med Frederikshavn Handelsskole, der skal lægge bygninger til 10. klasserne. Medarbejderne på Hånbækvej blev tirsdag orienteret om beslutningen.

10. klassecentret ligger i dag på den tidligere Hånbækskole, side om side med Ungeenheden, UU-vejlederne, SSP og den kommunale ungdomsskole, men planerne er, at Ungdomsskolens administration og ledelse skal flytte med 10. klasserne til Handelsskolen.

Naboskab og synergieffekt

Netop synergieffekten ved det tætte naboskab er gang på gang blevet fremhævet som en stor del af forklaringen på 10. klassecentret succes, og naboskabet med EUC Nord som en væsentlig brik i kommunens ambition om at få 45 procent af hver ungdomsårgang til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse.

Ungeenheden er siden blevet flyttet fra børne- og ungdomsudvalget til arbejdsmarkedsudvalgets regi.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden