EMNER

10 milliarder Android-downloads

Googles mobilplatform Android er i rivende udvikling. Nu har antallet af downloadede programmer rundet et skarpt hjørne.

Android-robotten er populær.

Android-robotten er populær.

Antallet af downloadede apps til Googles mobilplatform Android har netop rundet 10 milliarder. Det skriver Google selv på deres blog. Et enormt tal, der vidner om, at markedet for smartphones er i rivende udvikling. Fire af de 10 milliarder downloads er nemlig sket inden for det seneste halve år. Se graf over antallet af downloadede apps . Køb apps til én krone Google lader ikke denne milepæl gå ubemærket hen, og således har juleånden også sneget sig ind hos Google. De markerer nemlig det enorme tal ved at sætte prisen på en række populære apps ned til kun én krone. Hver dag fra tirsdag og 10 dage frem vil nye apps være på tilbud, så vil du have dig en billig betalings-app kan det betale sig at følge med på telefonen og internettet. Se listen over tilbuds-apps . I øjeblikket er et af de gode tilbud ganske dansk. Endomondo er et dansk-udviklet community, der handler om noget så lavteknologisk som sport. På nettet og mobilen gør Endomondo det muligt at indsamle data om sin egen løbetur, cykeltur eller noget helt tredje, samtidig med at man kan tilføje løbevenner og se hvornår og hvilke ruter de slår sig løs på. Halv million enheder om dagen 10 milliarder downloadede apps siger meget, men er lidt nemmere at forstå, når man tager i betragtning, at Andy Rubin. der er Senior Vice President i Googles mobil-division, tidligere har sagt, at der hver dag aktiveres over en halv million enheder med Android som styresystem.