Frederikshavn

10 millioner til misbrug

Mere behandling til kommunens misbrugere.

I forbindelse med budgetforhandlingerne fik socialudvalget frigivet 10 millioner kroner til misbrugsområdet. Formanden for udvalget, Birgit Hansen (S), understreger, at pengene først og fremmest skal bruges til "at lukke huller". - Antallet af alkoholikere og stofmisbrugere er stigende, og der er derfor brug for en indsats. - Derfor går hovedparten af pengene til behandling, siger Birgit Hansen.