Rønne

10 skoleårgange mødes

Elever fra 10 årgange på den forlængst nedlagte Aggersund Skole mødes i eftermiddag til en sammenkomst på Rønnes Hotel i Slette Strand.

AGGERSUND:Efter lidt snak om, at det kunne være sjovt at mødes med gamle skolekammerater, tog ideen fart blandt nogle Aggersund-borgere. Med Rita Grøn som primus motor i arbejdet med at finde frem til de gamle elever er det nu tiden at mødes, og rigtig mange dukker i dag op på Rønnes Hotel. Der er inviteret med ledsager, men langt størsteparten af de 140 tilmeldte er gamle elever, oplyser Rita Grøn.