100.000 kroner til danmarksmester

Brønderslev 7. september 2002 08:00

BRØNDERSLEV: 100.000 kroner ligger og venter på vinderen af Danmarks største fiskekonkurrence. Konkurrencen afvikles i dag samt søndag 15. september i 47 Put & Take søer landet over, og i det vendsysselske område er der mulighed for at kaste snøren ud i blandt andet Blokhus Fiskepark og Poulstrup Ørredfiskeri. Til vinderen af danmarksmesterskabet i Put & Take fiskeri er der desuden en pokal samt diplom. Det gælder ikke om at fange den største ørred, men om at fange flest ørreder. 10 procent af deltagerne i konkurrencen får mulighed for at deltage i finalerunden, der afvikles i oktober. Der udsættes ekstra mange ørreder på konkurrencedagene. Der vil ved søerne være kontrollanter til at veje fiskene.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...