Jammerbugt

100.000 kroner til kræftramte børn

Velgørenhedskoncert med Allan Olsen i Thorupstrand blev en bragende succes

17
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Grete DahlMad Musik og mennesker i Redningshuset i Vester Thorup

THORUPSTRAND:Lørdag var der velgørenhedskoncert med Allan Olsen til fordel for kræftramte børn. Begivenheden fandt sted i Redningshuset i Thorupstrand.

Initiativtager var Michael Christophersen. Det er tredje gang, han laver velgørenhedsarrangement. Han var med i Movember sidste år, hvor han blev den enkeltperson, der samlede mest ind i hele Danmark. For tre år siden stod han bag 80’er-fest i Klim Forsamlingshus, hvor der blev samlet 36.000 kroner ind.

Kassen er endnu ikke gjort op for lørdagens arrangement. Men det lander på plussiden af 100.000 kroner, vurderer Michael Christophersen.

- Jeg havde håbet på måske det halve. Det her er helt fantastisk. Jeg er imponeret over folks velvilje. Alle var glade og positive, siger Michael Christophersen.

Han fortæller, at hans engagement kommer af, at han har nogle venner, der har haft børn med kræft. Han kunne se, at de havde behov for støtte til deres andre børn, der sad meget alene derhjemme og til deres syge barn.

Pengene går til afdeling 303B på Aalborg Universitetshospital. Han har bedt om, at pengene bruges på børnene:

- Jeg har sagt, at halvdelen skal bruges på søskende derhjemme, og at de skal bruge pengene på bedste vis, siger Michael Christophersen.

Lige nu går han og overvejer, om han skal stå for endnu et arrangement. Han vil dog lige have lov til at trække vejret igen. Velgørenhedsarrangementer koster mange kræfter at organisere. Det hjælper at have prøvet det før, da man så ved hvilke kontakter, man skal trække på. Mange frivillige er de samme. Han har også fået en del sponsorerer, men det er alligevel hårdt.

Michael Christophersen er beskæftiget i restaurations- og hotelbranchen i Aalborg og bruger ofte tiden i bilen på at organisere og tænke. Han vil dog nok gerne kaste sig ud i velgørenhed igen. Han kan næsten ikke lade være.

- Mine venner siger ofte, at jeg må have damp og at jeg skal prøve at slappe lidt af, siger han og griner lidt af sig selv.

- Det kan godt være, vi ikke kan redde verden, men vi kan hjælpe så meget vi kan, siger Michael Christophersen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.