EMNER

100 år og rask til bens

Signe Jacobsen er vild med dans og kortspil og holder selv hus

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

En familie fra fra 2 til 100 år. Signe Jacobsen omgivet sønnen Jan Cyano, svigerdatteren Ruth Cyano, barnebarnets mand Morten Saxtorph Nielsen med oldebarnet Leo, 3 år, på armen. Den lille purk er i øvrigt opkaldt efter Signes afdøde mand. Til højre for fødselaren er det barnebarnet Camilla med oldebarnet Jasmin på to år.foto: grete dahl

AALBORG:Synet er helt væk på det ene øje, og det kniber med at se noget på det andet. Men ellers er Signe Jacobsen en rask og rørig dame på 100 år. Den store dag blev lørdag fejret med komsammen i Vejgaard-Hallen, og Signe, som er kendt for at være en bestemt type, der siger sin mening, udråbte selv en skål for gæsterne. Og avisens udsendte vårhare på kun 39 somre får straks svar på tiltale på spørgsmålet om, hvordan man holder ud i 100 år. - Jeg er så glad og har det så godt. Det betyder meget, at humøret er godt, og jeg har heller ikke grund til andet, lyder det prompte. Blev københavner Fødselaren kan også se tilbage på et langt arbejdsliv, der startede allerede i en tidlig alder. Hun er født på en ejendom ved Øster Hassing og ud af en søskendeflok på 16, så der var mange munde at mætte, derfor kom hun tidligt ud at tjene. Senere mødte hun den lokale bagersøn Leo, og sammen flyttede de til København for at gå ind i Leos families vognmandsvirksomhed. Da var Signe 23 år. Hun fortæller glædestrålende om tiden i København. Hun arbejdede flere steder og havde til tider flere jobs på samme tid. Blandt andet var hun kaffejomfru på Egmont Kollegiet, hvor hun holdt studenterne lidt i ørerne og stod for praktisk arbejde. Senere blev hun oldfrue på blandt andet Hotel Richmond og rengøringshjælp i bank og bageri. Listen er lang og næsten ikke til at holde styr på. Også selv om man ikke er rundet 100 år. Hjemmet var en lejlighed på Nørrebro ned til søerne, men trods de mange års ophold i hovedstaden, har hun bevaret sit vendelbomål. 45 år i hovedstaden blev det, da Signe ville ”hjem”. Sidst i 1960’erne rykkede hun og manden Leo roden op og drog til Jylland for at komme tæt på venner og bekendte. Han fik arbejde på eternitfabrikken og parret fik sig en byttelejlighed i Øgadekvarteret. Senere blev den skiftet ud med den nuværende i Bornholmsgade, og her befinder Signe Jacobsen sig fortræffeligt. Leo døde og den nærmeste familie blev tilbage i København, men de holder jævnligt kontakten, og hver jul bliver den gamle dame hentet i Aalborg. Fødselaren har først for nylig fået en rollator, og med den ved hånden triller hun mange gange om ugen hen til Fyensgadecentret og ældrecentret i Sjællandsgade. Men ikke kun for at sidde på den flade og slubre kaffe. Signe Jacobsen er vild med at danse, og bentøjet kan sagtens holde til det. Og så spiller hun også gerne whist, selv om det knibe med at se kuløren. Lejligheden i Bornholmsgade passer hun også og laver selv mad og køber ind. Kun hver fjortende dag kommer en kommunal rengøringshjælp et par timer. - Jeg bor på anden sal og må sætte varerne foran mig på trappen, når jeg skal op. Men man skal ikke pylre. Man skal tage tilværelsen, som den er, lyder det med bestemt mine fra den 100-årige.