100 årigt apotek flytter

Pladsen er blevet alt for trang i den gamle bygning.

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bag skranken skal man sno sig for at komme rundt.

Om 100 år er alting glemt. Næsten. Men at enkefru Elise Sophie Tvede i 1898 lod opføre et nyt apotek i Jernbanegade i Frederikshavn er ikke glemt. For apoteket ligger der stadig. Med sin prangende gyldne løve over den tunge egetræsdør. Løven skal nok blive siddende, men i november i år. flytter apoteker Pia Bach og hendes 17 ansatte til et nybygget apotek ved Parallelvej (Colosseumgrunden). Pia Bach har valgt apotekkets nye placering med omhu. Det kommer til at ligge centralt og med masser parkeringsplads i nærheden, Enkefru Tvede valgte også Løveapotekets placering med omhu for 100 år siden. Banegården og det nye posthus lå til den ene side. Til den anden side den spritnye kirke. Apoteket kunne ikke ligge mere centralt i den nye bymidte. Da enkefruens mand, apoteker Levin Levinsen Tvede, blev apoteker og materialhandler i Frederikshavn lå forretningen i det, der gang hed Storegade (ved Nytorv). Apoteker Tvede døde i 1880, men hans enke beholdt forretningen og apoteker-privilegierne. Det var dog sønnen Hans, der drev apoteket, fortæller arkivar Erik Christensen, Bangsbo Museum. Det nye apotek blev en bygning hvis mage ikke fandtes i Frederikshavn. Arkitekt J. V. Mørk-Hansen placerede ud mod Kirkepladsen et treetages tårn, som dengang kunne ses langt væk. "Mere særpræget end harmonisk" lyder dommen i registranten "Huse i Frederikshavn". Apotekets ekspeditionslokale med halvsøjler og buer var domineret af inventar i udskåret egetræ og et træloft med malede friser. Og sådan ser ekspeditionen også ud i dag. Næsten. For det 2100 århundrede har holdt sit indtog med lystavler og en stor skærm på væggene og elektroniske kasseapparater på disken. Pia Bach overtog stillingen som apoteker for halvandet år siden, og beslutningen om at flytte til andre lokaler er ikke ny. Apoteket er fysisk ikke tidssvarende, siger hun. Der mangler plads til både kunder og medarbejdere og varelageret skal styres stramt på grund den knebne plads. - En undersøgelse foretaget af apotekerne på landsplan viser, at det kunderne især lægger vægt på er ventetiden og diskretion ved betjening. Jeg fået sat en ekstra kasseterminal op for at lette ekspeditionen, men med fem terminaler på skranken kniber det med at imødekomne kundernes ønske om diskretion. Tilgængelighed er også vigtigt for kunderne, men adgangsforholdene til Løveapoteket er problematiske for personer i kørestol. De har svært ved at åbne den tunge egetræsdør og for brugere af elektriske køretøjer kan det være umuligt at komme ind. - Om sommeren lader vi døren stå åben, men om vinteren er vi nødt til at lukke den, siger Pia Bach. Uhensigtsmæssig er også, at nederste etage er i to forskudte plan, som personalet ustandseligt skal bevæge sig mellem. Det kniber samtidig med plads både til kunder i venteområdet og bag skranken. Frokost/møderum og køkken er på 1. salen, og selv om der er installeret elevator, så er det ikke optimalt. Så Pia Bach ser frem til et apotek i mere tidssvarende rammer end dem hendes forgænger, enkefru Tvede, fandt passende i 1898.