Dronninglund

100-års jubilar er godt polstret til næste jubilæum

DRONNINGLUND:Det er ikke hver år, at man kan fejre en 100-års fødselsdag, men det er lige, hvad Dronninglund Brugsforening kan gøre i 2003. Jubilaren havde forleden generalforsamling i sognegården. Formanden Allis Hansen kunne fortælle, at brugsforeningen havde et tilfredsstillende år i 2002. Der er blevet lagt varer for 42.708.387 på kassebåndene sidste år. Det ordinære resultat før skat lyder på cirka 1,2 mio. kr. I øvrigt er brugsforeningen total gældfri og derfor godt polstret til at gå i gang med de næste 100 år. Brugsforeningen har også fået renoveret taget på butiksbygningen for cirka 250.000 kr. OK-benzinanlægget er desuden ført op til det nye lov- og sikkerhedsmæssige krav. Brugsforeningen har desuden haft tegnebogen oppe af lommen og investeret i et bake off anlæg, så der kan sælges friskbagt brød hele dagen. Bestyrelsen består af formand Allis Hansen, næstformand Erik Eis, Lis Langbak Kristensen, Karin Hammer og Gunnar Jungersen. De 100 år fejres lørdag 31. maj med en jubilæumsfest i Dronninglund Hallen. De cirka 750 brugsmedlemmer, der er plads til, bydes bl.a. på oksemørbrød. Kun medlemmer af brugsforeningen kan købe billet. Desuden holdes der en reception i butikken 3. juni. For at fejre de 100 år bliver der også trykt et jubilæumsskrift, der fortæller historien om brugsforeningen.Schou

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste