100 års stemmer i Skive

Museet i Skive åbner udstilling med værker af kvindelige kunstnere fra museets samling

Anette Harboe Flensborgs fotografi Det fjerde lys (Krystaløjeblikket) fra 2004 er med på sommerudstillingen på kunstmuseet i Skive. Den åbner 2. maj.

Anette Harboe Flensborgs fotografi Det fjerde lys (Krystaløjeblikket) fra 2004 er med på sommerudstillingen på kunstmuseet i Skive. Den åbner 2. maj.

SKIVE:Kunstmuseet i Skive har valgt at markere 100 året for kvinders valgret i Danmark ved at hente værker af kvindelige kunstnere frem fra museets egen samling.

Sommerudstillingen har fået titlen 100 års stemmer, og når den åbner 2. maj, kan man se værker af blandt andet Emilie Demant Hatte, Francisca Clausen, Kirsten Klein, Nina Saunders og Anette Harboe Flensborg.

Udstillingen viser bredden af de kvindelige kunstneres virke. Vi bevæger os igennem en tidsperiode på over 100 år, fra de første ”malende damer” på Det Kongelige Danske Kunstakademi til starten af 1920’ernes modernisme over til 1970’ernes eksperimenterende kunst og helt frem til samtidskunsten i dag.

Diversiteten afspejler sig også i de forskellige medier, som kunstnerne på udstillingen arbejder i; fotografi, maleri, grafik og skulptur.

Endelig peger de temaer, som kunstnerne tager op gennem deres værker, også i vidt forskellige retninger fra undersøgelser af flade, farve og lys hos Francisca Clausen, Christine Swane og Anette Harboe Flensburg til skildringer af mennesket på godt og ondt hos Jane Muus og Kirsten Klein.

Udstillingen kan ses til og med 16. august. Søndag 31. maj og søndag 28. juni, begge dage klokken 14.00, vil der være en særlig rundvisning på udstillingen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.