100 dage uden stoffer

Mens sultkatastrofen truer mere end 12 millioner mennesker på Afrikas horn, oplever vi angiveligt hos os en økonomisk krise. Men vi trues ikke på vores eksistens.

EMNER 18. september 2011 06:00

Mens livet for millioner af mennesker verden over hver dag handler om at skaffe til dagen og vejen, har danskerne sammen med tyskerne europarekord i ferie og fritid. Mens hvert minut af dagen og nogle gange natten med for mange børn og unge i tredje verdens lande hengår i rastløs bekymring for dagen i morgen, så end ikke fremtiden når inden for synsvidden, så går unge og børn hos os rundt og aner ikke, hvad de skal give sig til. De har travlt - ikke med at fylde dagen og livet ud med meningsfuldt arbejde, der giver selvrespekt og stolthed, men med at slå tiden ihjel?! "Man kan sprælle sig træt i Frihed', siger filosoffen Søren Kirkegaard et sted. Livet kan forvandles til "Tilværelsens ulidelige lethed", som den tjekkiske forfatter Milan Kundera udstiller i sin bog af samme navn. Det kan være livsfarligt at kede sig! I den rene frihed og i det rene tidsfordriv støder man for alvor sammen med sig selv. Og spørgsmålene om, hvorfor jeg er her, hvad meningen er med mit liv, om kærlighed og død, om tro og håb, om livsmod og livslede, om ondskab og had trænger sig naturligt på i en eller anden form. Men i stedet for at tage dem op til overvejelse sammen med venner, forældre og andre samvittighedsfulde og interesserede voksne, overdøver man dem i et højrøstet og tankeløst liv, som søger tilflugt i nu'et og bogstavelig talt bedøver sig i det. "At leve i nu'et", skriver digteren Henrik Nordbrandt et sted, "det lyder som et ekko fra en sindssygeanstalt." Dybest set er det en flugt fra sig selv. Det er en flugt fra tomheden. For når man er stille sammen med sig selv og oplever stilheden som uudholdelig, så er det oftest, fordi man selv er tom indvendig. Hvilket positivt er det samme som at bede og tigge om at blive taget seriøst - af sig selv og andre, som bekymrer sig og interesserer sig for ens liv. Tomrummet skal fyldes ud. Fylder man det ikke selv ud med noget meningsfyldt, så er én ting helt sikkert: massevis af andre, mere tvivlsomme bejlere står parat og tilbyder sig med en kortvarig oplevelse af tiltrængt selvforglemmelse. I stoffer og alkohol tilbydes luft under vingerne, og man bæres af sted som på en let sky af stemningsmæthed og halv bevidstløshed. Man opløses i omgivelserne, alt går i ét, "jeg" bliver væk fra mig selv, men bliver oftest temmelig påtrængende over for andre. Det er i den slags situationer, det giver mening for andre at tale om at være pinlig ædru! Men det bør ikke være pinligt at være sig selv. Det er jo det, det hele i en vis forstand handler om. Navnlig når man er ung og på vej og har fremtiden for sig. I Skagen har ulykkeligvis flere unge mennesker mistet livet under indtagelse af alkohol og stoffer eller i forbindelse med det. Og alligevel eksperimenterer andre unge stadigvæk med stoffer og alkohol, selvom det er både livsfarligt på den korte og den lange bane. Derfor er SSP (Skole, Socialforvaltning og Politi) og Skagen kirke gået sammen om et foredragsarrangement i Skagen Hallen, hvor rusmiddelekspert og psykiater Henrik Rindom sammen med Morten fra dokumentarudsendelsen '100 dage uden stoffer' på DR2 kommer og fortæller om livet på stoffer og hvad der sker med os, når vi ta'r dem. Arrangementet var egentlig fastsat til den 22. september kl. 19, men er desværre blevet aflyst. En ny dato og tidspunkt vil forhåbentlig blive fastlagt senere. Håbet med arrangementet er at gøre de desperate ord, som moderen til en af de sidste døde unge mennesker udtrykte ved sin søns kiste, for alvor virkningsfulde: "Nu må det her stoppe." Og her må vi alle stå sammen: forældre, skole, offentlige myndigheder, engagerede voksne, politi, de unge selv og Skagen kirke. Henrik Bang-Møller har været sognepræst i Skagen-Hulsig pastorat siden 2000. Cand.theol. fra Københavns Universitet 1999.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...