100 ekvipager kommer til landsstævne i Hjallerup

Ryttere fra Danmark, Norge og Sverige

Berider Mads Rom har fin hjælp i det daglige i ridehallerne i Hjallerup af eleverne Charlotte og Sandra, samt erhvervspraktikanten Amanda. Privatfoto

Berider Mads Rom har fin hjælp i det daglige i ridehallerne i Hjallerup af eleverne Charlotte og Sandra, samt erhvervspraktikanten Amanda. Privatfoto

Der er tilmeldt 100 ekvipager, når Hjallerup Rideklub står for arrangementet af et landsstævne for B-heste på fredag, lørdag og søndag. Ryttere og heste kommer fra hele landet og der er tillige tilmeldinger fra Norge og Sverige. Stævneudvalget består af syv af Hjallerup Rideklub Vrinsks medlemmer med Ann Kirkegaard i spidsen, De har prøvet det før, idet det er tredje gang indenfor kort tid, at et sådant stort stævne lægges i hænderne på Hjallerup Rideklub. Ann Kirkegård fortæller, at der deltager 14 dommere ved stævnet til bedømmelsen af dressurrytterne og deres heste og at de opererer tre dommere ad gangen. Ud over stævneudvalgsmedlemmerne har der været mange af rideklubbens medlemmer involveret i forberedelserne, Der skal bruges frivillige i cafeteriet ligesom der kræves mange folk til staldarbejdet, Det har været nødvendigt at flytte rideklubbens egne heste og de heste, der til daglig er opstaldet, til andre stalde bl.a. gæstestalden. Derved har man fået så megen plads i den store hestestald, at der kan opstaldes 60 gæsteheste, der alle får ualmindelig gode staldforhold. Herudover har man ændret på ridehallernes el-installationer og derved skabt bedre lysforhold til ridestævnet. Rideklubbens berider Mads Rom fortæller, at det rigtig svære og smukke program i Grandprix ridning, som mange mennesker er interesseret i at overvære finder sted fra fredag kl. 12 til lørdag middag. OS

Forsiden