Morsø

100 færre får hjælp

Gruppen af ledige kontanthjælpsmodtagere i Morsø Kommune blev mindre i 2014

I gennemsnit modtog 447 personer kontanthjælp sidste år.  Arkivfoto

I gennemsnit modtog 447 personer kontanthjælp sidste år. Arkivfoto

MORS:407 borgere modtog kontanthjælp i december 2014. Det er et fald i forhold til januar samme år, da tallet var på 510 personer.

En opgørelse fra Morsø Kommune viser, at antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere faldt støt i løbet af 2014. I gennemsnit modtog 447 personer kontanthjælp sidste år.

Hos Ellen Philipsen Dahl (DB), formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Morsø Kommune, vækker de nye tal glæde.

- Vi er på ingen måde utilfredse med tallene. De er et udtryk for, at vores indsats på området virker, så det er dejligt, konstaterer hun.

- Vi har kontakt med virksomhederne i kommunen, fremhæver hun som et eksempel på, at ledige igen finder vej ud på arbejdsmarkedet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.