100-foldig idrætshæder

78 sportsfolk og 21 ledere og trænere fra kommunens idrætsliv hædret i aftes i Rosendal Idrætsforum

Fyr den af - spring ud i det - glem, hvad andre tænker, og nå din drøm, lød opfordringen fra oplægsholder Thomas Grønnemark, inden de 99 sportsfolk, ledere og trænere tog opstilling til det klassiske gruppefoto - her i den smukke multisal i Rosendal

Fyr den af - spring ud i det - glem, hvad andre tænker, og nå din drøm, lød opfordringen fra oplægsholder Thomas Grønnemark, inden de 99 sportsfolk, ledere og trænere tog opstilling til det klassiske gruppefoto - her i den smukke multisal i Rosendal

Det væltede med kontante erkendtligheder og smukke hyldestord til de 99 idrætsudøvere og ledere, som i aftes lod sig fejre i Rosendal Idrætsforum. I særdeleshed fik en lokal trio en fremtrædende plads, idet klubformand Hans Olsen sammen med Henrik Spanggaard og Bjarne Mogensen modtog Mariagerfjord Kommunes Idrætspris på 5000 kroner. De 5000 kroner tilfalder en "person, der har gjort en ekstra indsats for idrætslivet i Mariagerfjord Kommune". - De tre har været primus motorer bag det store frivillige arbejde med at rejse Rosendal Idrætsforum, kvitterer idrætsrådsformand Henrik Sloth. DIFs lederpris til en person, der "gør en forskel" går til klubformand Knud Erik Jensen, Hadsund Roklub. - En nøgleperson i indsatsen for at gøre Hadsund Roklub til en af landets førende med både mesterskaber, Team Danmark Center og plads til bredden, fremhæver Henrik Sloth. Andre tre ledere/trænere kunne stikke et kontantbeløb på 2500 kroner i baglommen. Nemlig Gitte Sand fra ASV 87 og Ivonn Skov Jensen fra Hadsund Håndbold samt Gitte Bak, Doense/Vebbestrup IF. Desuden vankede der 1000 kroner til Henrik og Marianne Gudum, Jarl Arden samt Rigmor Wissing, Mariager IK Gymnastik. I alt 99 håndtryk - fordelt på 78 sportsudøvere og 21 ledere - uddelte formanden for Mariagerfjord Kommunes Idrætsråd. - Det tager jeg som et positivt udtryk for, at der er gang i det lokale idrætsliv, bemærkede Henrik Sloth.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.