100 forestillinger pr. år

Opgørelse over antal forestillinger, men ikke over solgte billetter før egnsteaterdebat

I løbet af 2007 og 2008 har Thy Teater opført teatrets egne forestillinger 112 gange i 2007 og 98 gange i år. Dertil kommer gæstespil fra andre teatre, således at teatrets samlede aktivitet i løbet af de to år kommer op på 356 forestillinger. Det fremgår af oplægget til mødet på tirsdag i Thisted Kommunes børne-, familie- og kulturudvalg, hvor udvalget tager hul på diskussionen om fortsat støtte til det kriseramte Thy Teater - eller om Thisted skal takke ja til invitationen fra Morsø og Skive kommuner om et samarbejde om egnsteatret i Nykøbing, Limfjordsteatret. Hvor mange der har set Thy Teaters forestillinger, fremgår ikke af opgørelsen. Læs mere i Thisted Dagblad mandag