100 kr. til skatten
Det vil en skattestigning koste de fleste hver måned

Borgmester H.C. Maarup lægger op til en skatteforhøjelse Pressefotograf Torben Hansen
MARIAGERFJORD:Hvis du anser dig selv for at være en ”gennemsnitlig skatteyder”, skal du næste år betale omkring 100 kr. mere om måneden for at få butikken Mariagerfjord Kommune til at løbe rundt, skriver NORDJYSKE Stiftstidende torsdag.
- Det er i et rundt tal det beløb, flertallet af skatteydere skal betale ekstra i skat, hvis der i byrådet er flertal for at hæve skatten med de omkring 0,3 procent, vi af Indenrigsministeriet har fået tilladelse til, siger borgmester H.C. Maarup til avisen.
Budgetforslaget kommer torsdag aften til 1. behandling i Mariagerfjord Byråd, og på forhånd tegner der sig et stort flertal for at gennemføre en skatteforhøjelse. Ikke af lyst, men fordi det anses for nødvendigt for at få økonomien til at hænge sammen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.