100 løftebrud
Den røde regering har nu siddet på magten i 100 dage.
Konkrete resultater til gavn for befolkningen og det erhvervsliv, vi alle skal leve af, har vi ikke set meget til. Til gengæld har Helle Thorning-Schmidt og hendes allierede præsteret et historisk løftebrud, der allerede har givet regeringen det lidet flatterende tilnavn, "Løftebrudsregeringen". Venstre har lavet en præcis oversigt over 100 af de væsentligste valgløfter, der ikke er blevet indfriet af regeringen. På trods af viden om økonomisk krise og svære tider forude lovede Helle og Villy guld og grønne skove før valget i september. Det lod et snævert flertal af vælgerne sig lokke af. Nu viser det sig, at der ikke er råd til alle de dyre løfter. Ganske som vi andre sagde åbent og ærligt i valgkampen. Det kan derfor ikke undre, at store dele af befolkningen føler sig snydt og ført bag lyset. Ja, mange sukker ligefrem efter et snarligt omvalg til Folketinget på et ærligt grundlag. Den røde regering sagde ét før valget. Nu gør den noget helt andet efter valget. Mon ikke det vil blive husket ved næste valg senest i 2015?
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.