EMNER

100 nye lejligheder på Sauers Plads

AALBORG:Maskiner er i fuld gang med at skille den gamle socialforvaltning på Jyllandsgade ad, for Kuben vil opføre lejligheder på området, der også støder op til Sauers Plads. I efteråret 2006 forventer Kuben, at de første lejligheder er klar til indflytning. Ifølge projektleder Torben Christensen, Kuben, gennemføres der en artiktektkonkurrence, og i efteråret skullle salgsmaterialet til lejligheder være klart. Han forventer, at der opføres cirka 100 lejligheder, som primært bliver ejer- og andelsboliger. Køberne får selv mulighed for at vælge hvilken type bolig, de vil investere i. Måske skal der også bygges nogle almennyttige boliger og ungdomsboliger. Det vil tage 10 måneder til et år, før 1. etape er klar, men hvis interessen for lejlighederne er tilstrækkeligt stor, kan de næste to etaper også hurtigt blive klar til indflytning. I alt skal der være 10.000 kvadratmeter boliger - det betyder, at gennemsnitsstørrelsen bliver på omkring 100 kvadratmeter.