EMNER

100 stjålne cykler billigt til salg

Alle slags hittegods fra politiets lagre kom under hammeren i på Eternitten

Auk­tions­le­der Pe­ter Holm: De sid­ste cyk­ler blev solgt me­get bil­ligt. Ar­kiv­fo­to: Bent Bach

Auk­tions­le­der Pe­ter Holm: De sid­ste cyk­ler blev solgt me­get bil­ligt. Ar­kiv­fo­to: Bent Bach

AALBORG:Mange kunne i går gå hjem med en rigtig billig cykel, da der blev holdt auktion i en hal hos Eternitfabrikken. Især dem, der blev længe. På vegne af Nordjyllands Politi i Aalborg svingede auktionarius Peter Holm fra Nordjysk Auktion i Hjørring hammeren over 100 cykler, fem knallerter og 75 sække med hittegods fra DSB. Cyklerne og knallerterne er typisk stjålet og har stået til afhentning på politigården i mindst tre måneder. Alligevel fik en af de fremmødte et glædeligt gensyn med sin egen, stjålne cykel, som han kunne bringe hjem kvit og frit. De øvrige gav fra 100 til 2.000 kroner for cyklerne, og efterhånden som folk fik købt en cykel og forlod auktionen, faldt priserne. - De sidste blev solgt meget billigt. Det skyldes nok også, at vi er så tæt på sommerferien, siger Peter Holm. Næste auktion holdes efter sommerferien, og her regner auktionarius med højere priser, fordi mange studerende på det tidspunkt skal bruge en cykel. Auktionen indbragte statskassen omkring 40.000 kroner.