100 til åbent huspå vandværk

Vandforsyning 20. marts 2007 05:00

VOERSÅ: Omkring 100 voksne og børn besøgte Voerså Vandværk, da der var åbent hus lørdag formiddag. - Det er et flot besøgstal, som vi er rigtig godt tilfredse med. Jeg var lidt overrasket over, at så mange fortæller mig, at de aldrig har set et vandværk, så det var godt, vi i bestyrelsen rådede bod herpå med et åbent hus. Jeg selv viste rundt inde i bygningen og ude på pladsen, mens brøndborer Jørgen Sørensen, Frederikshavn, havde travlt med at besvare tekniske spørgsmål, siger driftsleder Tom Hansen. Til alle, der havde lyst, blev der serveret pølser, brød, sodavand, øl samt Voerså-vand i sporty flasker. Da alle var blevet bespist viste formand for Voerså Vandværk, Gynther Mølgård, hele forsamlingen om bag vandværkets bygning. I dagens anledning var der pænt ryddet op, og lavet en sti der førte ud til en gravhøj. Fra gravhøjen kunne folk så nyde den fantastiske udsigt over Voerså by og Kattegat, der lå tre kilometer mød øst.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...