1000 par fodboldben på HIs baner

Hjørring 24. april 2003 08:00
HJØRRING: HIs ungdomsafdeling i fodbold arrangerer på søndag et stort stævne, Vendsyssel Cup, for de fem-otte årige. Det er et såkaldt mikro- og miniputstævne. Det er fjerde år i træk, HI arrangerer denne turnering, der i år får deltagelse af omkring 1000 spillere. 102 hold er tilmeldt fra 23 klubber, og med trænere og forældre lægger HI græstæppe til omkring 2000 mennesker. Det hold, der kommer længst væk fra, er 30 drenge fra Åstrup-Himmelev ved Grenå. De har været med i alle fire år. Turneringen spilles på 14 baner, og i alt 28 dommere skal i sving. I løbet af fredagen skal der sættes telte og boder op for at servicere deltagerne og deres forældre. Selv stiller HI med 60 hjælpere. I løbet af søndagen skal der spilles 150 kampe fra tidligt om morgenen til hen på eftermiddagen. prøk
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...