101-årig kvinde dør efter brand

Brand på værelse på plejecenter i Randers skyldes formentlig rygning.

101-årig kvinde dør efter brand

En gammel kvinde på et plejecenter i Randers er afgået ved døden på grund af svære brandskader, oplyser politiet.

Mandag aften opstod der brand på hendes værelse på plejecentret i Vestergade i Randers.

Det var brandalarmen på værelset, som fik alarmeret personalet.

De ansatte fik slukket ilden i kvinden med et tæppe, og derefter blev kvinden bragt til sygehuset i Randers.

- Hun var forbrændt på cirka 20 procent af kroppen, oplyser Mogens Brøndum, talsmand for Østjyllands Politi.

Politiet tror, at ilden skyldtes tobaksrygning.

De pårørende er blevet underrettet om ulykken, oplyser politiet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.