Nibe

103 år

Elfrida Nielsen, Rodstrupvej 4, Vokslev, Nibe, fylder søndag 103 år.

Elfrida Nielsen

Elfrida Nielsen

For tre år siden rundede den stovte dame, der faktisk i dåbsattesten hedder Elfida det skarpe hjørne, der hedder 100 år. Det skete med stor festivitas og åbent hus, hvor hende særdeles hjælpsomme naboer havde disket op med masser af lækkerier. Og Elfrida Nielsen klarer sig stadigt godt, bor i barndomshjemmet og får hverdagen til at hænge sammen med hjælp fra naboer, venner, den kommunale hjemmehjælp og besøgsven fra Røde Kors Nibe. Hun holder fast ved traditionerne, en god kaffetår og en smøg, og kunne egentligt tjene som eksempel på, at også en ryger kan blive over 100 år. Elles kan hun se tilbage på et langt liv, hvor hun har tjent hos mange forskellige mennesker og skaffet sig de fleste oplevelser i nærsamfundet. I dag er hun fortsat en del af det lille lokalsamfund ude på Rodstrupvej, men hendes bevægelsesradius er stort set indskrænket til parcellen, hvor hun stadig hygger sig i sit lille hus og ser frem til de mange besøg af naboer og venner samt det ugentlige onsdagsbesøg af rødekorsvennen Inger Steen-Hansen.