Aars

108 spiller med i Aars Petanqueklubs Cimbrersekstet

} AARS: Aars Petanqueklub får god øvelse i at arrangere store stævner, når klubben på søndag inviterer til sin traditionelle sommerturnering - Cimbrersekstetten. 108 spillere har meldt deres ankomst til turneringen. Men selvom det er rekord for turneringen, så er det ingen ting i sammenligning august, hvor klubben arrangerer landsstævne. - Her er vi tæt på 400 tilmeldte fra bl.a. Frankrig, Tyskland og Skotland, fortæller formand Krista Larsen. Deltagerne i Kimbrersekstetten lægger ud med kaffe og rundstykker, hvorefte, der skal spilles intenst om turnerings hæderen resten af formiddagen. Middagstid er grilltid, inden de 108 spillere i løbet af eftermiddagen endeligt afgør, hvem der kommer til løbe med præmierne for stævnets 1., 2. og 3. plads.