11.000 besøgte Forårsmessen
Weekendens messe i Arena Nord satte rekord

Der var masser af mennesker omkring de mange stande fra cirka 70 udstillere. Mange af udstillerne kommer igen næste år. Foto: Peter Broen
FREDERIKSHAVN:Bolig-, have- og fritidsmessen med overskriften Forår blev en kæmpesucces for Arena Nord. Den blev holdt lørdag og søndag.
- I løbet af de to dage var der lidt over 11.000 gæster på forårsmessen. Det er meget overvældende. Vi har løbet rigtig stærkt, fortæller en træt men meget glad arrangementschef, Dorthe Brassø.
Hun tilskriver den store tilstrømning uddeling af fribilletter over hele Vendsyssel samt en massiv markedsføring. På den måde fik man altså ikke så store entreindtægter.
- Men til gengæld var udstillerne superglade for det rekordstore publikum. Mange af dem har allerede skrevet under på aftaler om at få en stand næste år.
På messen var der da også adskillige tilbud om at købe, kigge, undersøge, nyde og smage.
I øvrigt var det tydeligt, at messen også er sådan et sted, hvor man tilfældigt møde venner og familie, som man måske ikke har set længe, og så går snakken...
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.