11.09.01 - Middag

Danmark 11. september 2002 08:00

Henrik Rehr griber de nødvendigste ting, bleer, vandflasker og frugtstænger, stopper dem i tasken og går ned ad trapperne med Sebastian på armen. Lobbyen er fuld af mennesker. Mere end 100 står tavse og udtryksløse tæt op ad hinanden. Flere har børn med. - Hør efter! råber vagten. - Det er umuligt at komme ud. Man kan ikke ånde for støvet. Henrik putter sig op ad væggen. - Alle vinduerne i min stue eksploderede, da tårnet faldt. Heldigvis var jeg i køkkenet..., fortæller hans nabo, der stadig ryster. Menneskemylderet vælter ud af det sydlige Manhattan. Hans Benson løber gennem de tætpakkede gader sammen med tusindvis af andre. Gråd. Skrig. Angst. Flugt. Han vil hjem. Endelig når han Brooklyn Bridge. Mens new yorkerne flygter væk fra byen, strømmer turister med kameraer den anden vej. Hans bliver rasende, men kigger kort tilbage. Flere af de indespærrede springer ud fra tårnene. Nogle af dem holder hinanden i hånden. En jeep siksakker langsomt sin vej mellem de tusindvis af mennesker på broen. - Pentagon er også ramt, Pentagon er også ramt, råber chaufføren igen og igen. - Der er udbrudt krig, tænker Hans og bander over sin mobiltelefon, der ikke virker. Han spejder hele tiden efter nye, angribende fly. Poul Lange kan hverken kigge på eller lade være. Han retter linsen mod tårnet og tager et par billeder. Han får dårlig samvittighed og kigger væk. Bag ham hører han pludselig hujende stilladsarbejdere, der lyder som de er til en baseballkamp. Han bliver gal. Indtil han opdager, hvorfor de råber. Foran hans øjne ramler det nordlige tårn i endnu en tornado af brokker, røg og flammer. På konsulatet sidder Ane Mandrup sammen med det chokerede, danske øjenvidne. De ryger smøger sammen i køkkenet under emhætten, drikker kaffe og småsludrer. Hun går frem og tilbage til telefonen og besvarer opkaldene fra presse og pårørende i Danmark. - Vi ved ikke særlig meget, vi leder efter danskere, vi gør, hvad vi kan. Henrik Rehr kan mærke panikken lægge sig langsomt i den mørklagte lobby. Bygningen er holdt op med at ryste, men strømmen er forsvundet, og støvet fra det nordlige tårn driver stadig ind overalt. Folks øjne flakker, der er mumlen, en konstant hosten og uro i rækkerne. Henrik er rolig, men tænker bekymret på Ambrose, som går i skole på den anden side af World Trade. - Jen tror jo, at jeg henter ham. Hvad gør jeg? Men der er ikke noget at gøre. Ordren lyder på at blive i bygningen foreløbig. - Det må være det andet tårn, der faldt. Det værste er nok ovre, siger han til sin nabo. Hun nikker. - Medmindre denne bygning altså også styrter sammen, siger hun stille. ma-b & kris (Fortsættes...)

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...