EMNER

11.200 kommunale blomster til forskønnelse

Placeres i 65 blomstersøjler til placering på centrale steder rundt i Rebild Kommune.

Kommunalt ansatte på materielgårdene i Terndrup og Nørager har siden påsken haft travlt med at plante 11.200 små eksemplarer af blomsten Flittiglise i en - to centimeters højde i 65 meterhøje specialkonstruerede blomstersøjler. De er nu blevet placeret i to drivhusbygninger i tilknytning til materielgårdene, hvor de frem til udgangen af maj skal vokse sig store og komme i blomst i alle regnbuens farver. Derefter skal de flyttes ud i det fri på centrale steder rundt i kommunen resten af sommeren.