EMNER

11,9 mill. kr. til Arden

ARDEN:- De penge falder på et tørt sted, forsikrer borgmester H. C. Maarup (S). Som særlig vanskeligt stillet får kommunen næste år 11,9 millioner kroner af Indenrigsministeriet i 2004. Rent faktisk et løft på 2,4 millioner kroner i forhold til indeværende år, hvor 9,5 millioner kroner fra selvsamme indenrigsministerielle kasse tilflød Arden Kommune. Det placerer Arden som nummer to på listen over de 12 nordjyske kommuner, der får en økonomisk håndsrækning fra ministeriet - kun overgået af Sindal med 12,4 millioner kroner. - Men netop vore to kommuner ligger og konkurrerer om at have amtets laveste og dermed svageste skattegrundlag. Så det er en retfærdig fordeling af midlerne, som giver Arden mulighed for at fastholde den udvikling med at istandsætte skoler og veje, vi er igang med, fremhæver H. C. Maarup.