11-årig gymnast fik bronze

Oliver Toft Lienhøft fra Hørby lod sig ikke ryste ved Spring Cup Nord

OLIVER TOFT Lienhøft fik bronze ved en springgymnastikkonkurrence i Randers for nylig. Privatfoto

OLIVER TOFT Lienhøft fik bronze ved en springgymnastikkonkurrence i Randers for nylig. Privatfoto

Den 11-årige Oliver Toft Lienhøft fra Hørby lod sig ikke ryste af at være blandt de yngste i juniorrækken, da han for nylig deltog i SpringCup Nord i Randers. 61 gymnaster var tilmeldt i juniorrækken til måttekonkurrencen og i trampetkonkurrencen var der 73 tilmeldte. Oliver Toft Lienhøft kom i finalen i begge konkurrencer. Han sprang sig til bronzemedalje i måttekonkurrencen, ligesom han fik bronzemedalje i trampetkonkurrencen. Nu gælder det holdkonkurrencerne, som begynder sidst i februar med jyske mesterskaber.