11-årig pige i livsfare efter ulykke

Tre børn er hårdt kvæstede efter en voldsom ulykke ved Als, hvor en minibus og en bil var involveret. En 11-årig pige ligger i respirator.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

En 11-årig pige er i livsfare efter en alvorlig trafikulykke, hvor en minibus og en personbil stødte sammen ved Als. Pigens 5-årige lillesøster og 12-årige storebror var også med i personbilen, som blev ført af børnenes bedstemor. - Den 11-årige pige ligger i respirator, og de to søskende er svært tilskadekomne, men de er udenfor livsfare, fortæller vagtchef Aage Pedersen fra Nordjyllands Politi. Den 63-årige bedstemor overholdt tilsyneladende ikke sin ubetingede vigepligt og fortsatte ud i et kryds, hvor en minibus ikke kunne undgå at køre ind i siden på bilen. Sendte helikopter Ulykken skete i krydset mellem Korupvej og Bøgildgaardvej ved Als kort før kl. 15 torsdag eftermiddag. Børnenes bedstemor kom lettere til skade ved ulykken, og det samme gjorde føreren af minibussen. Han måtte også behandles for chok. En 9-årig dreng som var passager i bussen slap med knubs. Føreren af minibussen og den 9-årige dreng er udskrevet fra sygehuset Der blev i alt rekvireret otte ambulancer og en helikopter til ulykken. Fem af ambulancerne kørte med politieskorte de kvæstede til Sygehus Syd i Aalborg.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.