11 dræbt og snesevis kvæstet ved eksplosion

Tjetjenien 17. september 2002 08:00

MOSKVA: Mindst 11 mennesker blev dræbt og over 20 andre alvorligt kvæstet ved en kraftig eksplosion i Tjetjeniens hovedstad, Grosnij i går. Eksplosionen, der ødelagde en passagerbus, fandt sted tæt ved det centrale marked i byen, oplyser pro-russiske embedsmænd. Nyhedsbureauet RIA Novosti rapporterede, at mange af de hårdt kvæstede fortsat var i livsfare. Eksplosionen fandt sted i det øjeblik bussen kørte over en fjernstyret landmine af den type, som såvel tjetjenske oprørere som russiske soldater har lagt ud i den krigshærgede hovedstad. /ritzau/AFP

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...