EMNER

11 foreninger fik andel i fondspenge

Igen er der uddelt penge fra Jerslev Sparekasses fond til foreninger i Vendsyssel

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Einar Frederiksen fik 4800 kr. til nyt service til Aktivitetshuset Værestedet.

VENDSYSSEL:Jerslev Sparekasses Fond har igen været i gavehumør. Det var afdelingsdirektør i Sparekassen Vendsyssel i Jerslev, Flemming Riisager, der optrådte i rollen som julemand. Fonden er på 77 mio. kr., og det er renterne heraf, der uddeles. Til denne uddeling var der 25 ansøgninger. Heraf kom 11 foreninger i betragtning. Én ansøgning er under fortsat behandling, én ansøgning er udskudt til første møde i 2008, mens 12 ansøgere har fået afslag. Flemming Riisager fortæller, at der næste år ventes uddelt flere penge. Flemming Risagerhåber på, at der kan uddeles tæt på tre mio. kr. om året. - Det sker under forudsætning af, at de 77 mio. kr. kan give et afkast på fire procent. Den ansøgning, der er under fortsat behandling, er Projekt Multihus i Jerslev, som fonden har erklæret sig meget positiv over for. Der uddeles ikke flere portioner i år, men igen i 2008 uddles der penge. Der skulle være uddelt én portion mere i år, men det sker ikke. Flemming Riisager sagde, at pengene er et skulderklap for den store indsats, foreningerne yder i dagligdagen, for at få nogle ting til at fungere i den forening eller interessegruppe, som er kommet i betragtning. 11 foreninger fik tilsammen 131.600 kr.: Hellum Idrætsforening 41.750 kr. til nyt scoringsanlæg til Toftegårdsskolens idrtæshal. Hellum Borgerforening 10.000 kr. i tilskud til erhvervelse af areal til etablering af et torv i Hellum. Jerslev Børne- og Ungdomskor 2000 kr. 2000 kr. til køb af 40 trøjer til brug ved optræden. Generationer på Tværs fik 3000 kr. til materialer som garn, papir, perler, kortspil, saftevand, brød med mere. KFUM-spejderne i Jerslev fik 3800 kr. til køb af en tipi til erstatning for én, der er stjålet. Det Danske Spejderkorps¿ Brundurs Gruppe i Brønderslev, fik 10.000 kr. til køb af madrasser eller stole til spejderhytten Bakkehuset ved Jerslev. Sæby Baptistkirke fik 5000 kr. i tilskud til nyt orgel. Jerslev Forsamlingshus fik 39.000 kr. til indkøb af nye stole. Dybvad Boldklub fik 1750 kr. til indkøb af et sæt Goal Home. Lyngå Seniorklub fik 4800 kr. til køb af nyt service til Aktivitetshuset Værestedet Endelig var der 10.500 kr. til Frederikshavn Gymnastikforening af 1990 til ny træplint.