11-mands band på Zonen

HJØRRING: Der bliver trængsel på Ungdomshuset Zonens musikscene torsdag aften 12. februar. For det lokale band ”M.A.D.” gæster huset i Jernbanegade, og det med en besætning på ikke mindre end 11 unge musikere. ”M.A.D.” består af Christian Thomsen, Henriette E. Sørensen, Pernille Skat Oldenborg, Dennis Træholt, Joachim Christensen, Helene Hagstrøm Larsen, Emma Olsen, Mark Poulsen, Jeppe Rimmer, Jannie Kokgaard Larsen og endelig Andreas Nøhr. Og fælles for dem alle gælder, at de har ders gang på Hjørring Produktionsskoles musiklinie. Zonen har igennem tidens løb haft stor glæde af de mange dygtige, unge bands fra Hjørring Produktionsskole, og denne aften med ”M.A.D.” er ingen undtagelse. Repertoiret bliver rockpræget, lidt á la Green Day, Cranberries og Dizzy Mizz Lizzy, men der vil også blive budt på flere af bandets egne numre i løbet af koncerten. ”M.A.D.” er i øjeblikket ved at indspille en demo-cd. -sand