Overenskomster

11 millioner kroner til nordjyske HK’ere KONTANTER: Fagforening inddrev manglende løn for medlemmer

Tre millioner kroner inddrevet som erstatninger til nordjyske HK-medlemmer, der sidste år var ude for en arbejdsskade.

HK-formand Ivan Ziegler: - Fagforeningskontingentet kan stadig betale sig.

HK-formand Ivan Ziegler: - Fagforeningskontingentet kan stadig betale sig.

Her finder man en fjerdedel af de i alt 11-12 millioner, som HK Nordjylland sidste år hentede hjem for sine medlemmer i form af manglende løn, feriepenge og overarbejdsbetaling, erstatninger og andre faglige sager Manglende løn indtager førerpladsen på de nordjyske HK’eres liste over faglige sager. Således er hele 5 millioner kroner faldet som efterbetaling af manglende løn og 1,4 millioner kroner har fagforeningen hentet som feriegodtgørelse til medlemmer. Manglende betaling for overarbejde beløber sig til 213.000 kroner. Knap tre millioner kroner blev hentet hjem til medlemmer som erstatninger for arbejdsskader. - De store beløb viser, at der stadig er problemer med løn- og arbejdsforhold i mange virksomheder, siger Ivan Ziegler, formand for HK Nordjylland, Ikke alle problemer på arbejdspladserne bliver dog en sag i fagforeningen. I mange virksomheder løses problemerne allerede af HK’s tillidsrepræsentanter sammen med arbejdsgiveren. Og langt de fleste ansættelsesforhold kører heldigvis efter bogen, understreger den nordjyske HK-formand. - Men mange medlemmer kan ikke komme overens med arbejdsgiveren, og de får ofte først deres ret ved fagforeningens mellemkomst. Det kan altså stadig betale sig at være medlem af en fagforening, siger Ivan Ziegler.